Claus Højen

Lærer & springtræner

“Camp på SEA er fyldt med en masse træning der med garanti vil løfte dit sportslige niveau.”

Prøv efterskolelivet
på vores efterskolecamp

En efterskolecamp hos os er en træningslejr, er for dig, som går i 5.-9. klasser, hvor du, får muligheden for at træne spring, fodbold eller håndbold.

Sine Hovesen

Lærer & fodboldtræner

“På camp vil du opleve, hvordan det er at gå på efterskole på SEA. Du vil også møde en masse nye venner”

Mathias Johnsen

Campansvarlig

“Camp på SEA giver mig energi! Det er grundet de engagerede instruktører og nysgerrige unge mennesker, som har pakket en kæmpe JA-HAT. Jeg har haft over 25 Camps, og det taler for sig selv, DET ER PISSE SJOVT!”

Hvad er efterskolecamp på SEA?

​​En efterskolecamp på Sportsefterskolen Aabybro er for dig, som ikke kan få nok sport. Vi vil her sørge for at der er de bedste instruktører, samt fantastiske faciliteter, der tilsammen vil skabe de bedste rammer for den fedeste oplevelse og sportslig udvikling. Et typisk program kan findes følgende dokument: Program
Den typiske efterskolecampen er for børn og unge, som går i 5.-9. klasse, men vi har også om sommeren camp for 3.-5. klasser (også kaldet ‘kort camp’).

Sportsefterskolen Aabybro

Sportsefterskolen Aabybro er en almen efterskole med særlig fokus på sport. Vi arbejder ud fra et grundtvigiansk livssyn og en demokratisk grundholdning.

Ca. 100 deltagere på hver camp

OPLEV SEA.OPLEV SEA.OPLEV SEA.OPLEV SEA.OPLEV SEA.OPLEV SEA.OPLEV SEA.
OPLEV SEA.OPLEV SEA.OPLEV SEA.OPLEV SEA.OPLEV SEA.OPLEV SEA.OPLEV SEA.
SEASEASEASEASEASEASEASEASEASEA
SEASEASEASEASEASEASEASEASEASEA

Tilmeld dig en af vores efterskolecamps

Under hver tilmelding kan du finde priser, datoer og se hvad den enkelte camp indebærer.


information om vores efterskolecamp

På vores efterskolecamp får du ikke kun en masse sport – du oplever også det unikke efterskolefællesskab, hvor alle deltagere gennem fællesskabende aktiviteter knytter stærke bånd på tværs af sportsgrene. Denne camp giver dig en autentisk smagsprøve på det fællesskab, der kendetegner efterskolelivet, og som skaber venskaber på tværs af baggrund og interesser.

Som deltager på efterskolecamp hos Sportsefterskolen Aabybro får du fire dage fyldt med både sportslige udfordringer og efterskoleoplevelser. Du bor på skolen og får en ægte efterskoleoplevelse med overnatning og hyggelige stunder med dine nye kammerater. Vores køkkenpersonale serverer nærende måltider hver dag, så du har energi til at få det maksimale ud af din camp.

SEA Håndboldcamp er en mulighed for at forbedre dit spil og opbygge venskaber med andre engagerede håndboldspillere. På campen retter vi fokus imod individuelle færdigheder og tekniske udvikling. Gennem de 11 træningsmoduler vægter vi boldkontrol, kasteteknik, dueller og forsvarsspil fremfor at arbejde med komplekse spilsystemer. Træningen gennemføres af trænere med erfaring fra bl.a. SEA’s håndboldlinje og Aalborg Håndbolds ungdomsmiljø.

SEA fodboldcamp er en unik mulighed for at træne, få nye venner med fælles interesser, konkurrere med og mod hinanden samt lave aktiviteter i bedste efterskoleånd. På campen retter vi fokus på detaljerne i øvelserne og alle, trods forskelligt niveau, vil blive udfordret. Vi tilstræber os at børnene lærer noget til hver eneste træning. På fodboldcampens 11 træningspas vil vi have et øget fokus på tekniske færdigheder såsom pasninger, berøringer, vendinger, driblinger samt sparketeknik. Derudover også positioneringerne og massere af leg og konkurrencer. Vi kan både være på vores kunststofbane, vores Goalstation og hallen. Træningerne varetages, som udgangspunkt af trænere fra SEAs fodboldlinje samt unge instruktører med erfaring fra både tidligere camps og andet træning med unge mennesker.

Klar til en uge fyldt med spring? Velkommen til vores “springlinje” på sportsefterskolen! Her kan du træne dine springteknikker, opbygge styrke og skabe uforglemmelige minder med erfarne instruktører fra skolen. Uanset om du er nybegynder eller erfaren springer, er vores springlinje det perfekte sted for sjov, venskab og fantastiske oplevelser. 

Tag det store spring med os

Elite camp på SEA er for dig, der spiller i den bedste række i din årgang og går i 5 – 9 klasse.

Det er 28 timer, fra torsdag kl. 09 til fredag kl. 13.00, hvor det gennemgående tema bliver fodbold og nørderi indenfor de fire fodboldaspekter. Teknisk, taktisk, fysisk og mentalt. På campen vil vi primært gå i dybden med det tekniske aspekt i træningen, så det er underordnet, hvilken position du spiller.

Vi skal træne som samlet gruppe, høre oplæg fra forskellige eksperter. Det kunne blandt andet være oplæg om det mentale aspekt i fodbold. Derudover vil der altid være et oplæg fra en nuværende eller tidligere professionel kvindelig fodboldspiller. Vi har før haft Caroline Rask og Sofie Lundgaard i spil. Derudover skal vi have individuel træning i mindre grupper på Goalstation. I Goalstation skal vi arbejde med reaktioner, pasninger, berøringer, vendinger samt afslutninger. Alt sammen med hjælp fra Rebounders og reaktionslys. Vi garanterer altid trænere med kvalitet og som giver spillerne individuel feedback til træningerne.

Der vil være oplæg for forældre, efter at I har afleveret jeres børn, om talentudvikling i eliteklubber.

Overnatning kommer til at foregå i klasselokaler.

Efterskolecamp kort fortalt

Du overnatter på skolen i den tid der er camp. Prisen er 1.700 kr. for lang camp (4 dage) og 1.095 kr. for kort camp (2-3 dage). Dagene består af minimum tre træningspas. Derudover er der fællesaktiviteter på tværs af de tre camps, da fællesskab på tværs af alle er en stor del af efterskolelivet.

Hvis du ønsker at se billeder fra tidligere camps, kan du se mere på vores Facebook eller vores Instagram

Tilmeld dig

En efterskolecamp

Yderligere oplysninger om vores efterskolecamp

Når du deltager på vores efterskolecamp, får du ikke bare en oplevelse – du får en forsmag på, hvad det vil sige at være en del af et levende og engageret efterskolefællesskab. På campen bor du på skolen, hvilket giver dig mulighed for at opleve det helt særlige efterskoleliv, hvor fællesskab og sammenhold er grundstenene. Her vil du bo, spise og dele oplevelser med andre unge, der deler dine interesser, og på den måde hurtigt danne nye venskaber, som måske varer hele livet.

Hver dag byder på et væld af aktiviteter, og uanset om du er til fodbold, spring eller håndbold, vil du få mulighed for at udforske og dyrke dine interesser. Vores engagerede undervisere og trænere står klar til at inspirere og motivere dig, så du får det maksimale ud af campen – både sportsligt og socialt. Samtidig sørger vores dygtige køkkenpersonale for, at du får mad, der holder energien høj fra morgen til aften. På den måde kan du give den fuld gas til alle dagens aktiviteter og samtidig nyde et hyggeligt fællesmåltid.

At deltage på efterskolecamp er mere end bare sport og aktiviteter – det er en mulighed for at få en ægte efterskoleoplevelse, hvor læring, fællesskab og personlig udvikling går hånd i hånd. Efter fire dage fyldt med spændende udfordringer, sjove stunder og nye venskaber, vil du tage hjem med minder og erfaringer, du sent vil glemme.

Læs om alle linjerne på vores efterskole

Udover vores efterskolecamp kan du vælge mellem flere spændende linjer, alt efter hvad du interesserer dig for. Hvis du elsker at danse, er danselinjen lige noget for dig. Er du mere til kondition og styrketræning, er fitnesslinjen et godt valg. Fodboldlinjen er til dig, der vil blive bedre på banen, og springlinjen er for dig, der gerne vil lære nye spring og tricks. Er du til håndbold, har vi en håndboldlinje, og skilinjen er for dig, der er vild med sne og fart. Uanset hvilken linje du vælger, bliver du en del af et fællesskab og får et efterskoleår fyldt med sjove oplevelser og nye venskaber.

Vi glæder os til
at møde dig

Mød instruktørerne

Et godt team for linjen er alfa og omega. Vores team bag campen glæder sig til at byde dig velkommen.

Anne-Sofie Østergaard

Gymnastik- & springtræner

aø@sea.dk

Claus Højen

Gymnastik- & springtræner

ch@sea.dk

Mathias Johnsen

Fodboldtræner & campansvarlig

mj@sea.dk

Sine Hovesen

Lærer & fodboldtræner

sh@sea.dk

Simon Saugstrup

Lærer & håndboldtræner

‏‎ss@sea.dk