Udvikling & hård træning
håndboldlinjen

Overvejer du en efterskole med håndbold og et stærkt fællesskab? Vores håndboldlinje giver dig mulighed for at udvikle dine færdigheder på banen

Ca. 50 elever på linjen hvert år.

OPLEV LINJEN.OPLEV LINJEN.OPLEV LINJEN.OPLEV LINJEN.OPLEV LINJEN.OPLEV LINJEN.OPLEV LINJEN.
OPLEV LINJEN.OPLEV LINJEN.OPLEV LINJEN.OPLEV LINJEN.OPLEV LINJEN.OPLEV LINJEN.OPLEV LINJEN.
SEASEASEASEASEASEASEASEASEASEA
SEASEASEASEASEASEASEASEASEASEA

Vores efterskole med håndbold kort fortalt

Sportsefterskolen Aabybro tilbyder en håndboldlinje for både piger og drenge, uanset dit nuværende niveau. På vores efterskole tilpasses træningen på håndboldlinjen dine individuelle evner og ambitioner, så du kan opnå maksimal personlig udvikling.

Hvis du drømmer om at spille håndbold på eliteplan, så har vi på Sportsefterskolen Aabybro, et samarbejde med Aalborg Håndbold, hvor det er muligt at kombinere håndbold på eliteplan med efterskolelivet.

INFO.INFO.INFO.INFO.
INFO.INFO.INFO.INFO.

På vores håndboldlinje handler det ikke om at være med – det handler om at ville mere

Information
om håndboldlinjen

På vores efterskole er håndboldlinjen målrettet dig, der vil håndbolden og ønsker at udvikle dig i et seriøst og målrettet træningsmiljø. Vi forventer, at du brænder for spillet, og at du er klar til at arbejde seriøst med din udvikling – både individuelt og i samspil med andre på håndboldlinjen. Træningen har fokus på at gøre dig til en bedre håndboldspiller gennem intensiv teknisk og taktisk træning, kombineret med fysisk træning og teoretisk indsigt i spillet. Målet er at styrke både dine individuelle færdigheder og din forståelse og dit bidrag til holdets samlede præstation. Som målvogter får du specialiseret træning, hvor der arbejdes målrettet med din rolle, teknik og spilforståelse, så du kan udvikle dig optimalt i samspil med vores dedikerede målvogtertræner.

Hos Sportsefterskolen Aabybro er ambitionen klar: Vi udvikler spillere til næste niveau.
Vores træningsmiljø er bygget op omkring krav, kvalitet og høj intensitet. Hver træning har et klart formål og en tydelig progression:

  • Opvarmning med fokus på performance og skadesforebyggelse
  • Teknisk træning med høje krav til udførelse og detaljer
  • Fart og spilforståelse under pres og i kamplignende situationer
  • Taktiske og tekniske temaer med direkte overførsel til kamp


Vi stiller krav – til indsats, til koncentration og til viljen til at udvikle sig. Til gengæld får du et miljø, hvor du bliver udfordret i hver eneste træning

Udvikling på højt niveau kræver udsyn.​
Vores håndboldlinje på Sportsefterskolen Aabybro prioriterer derfor internationale oplevelser, hvor vores spillere møder andre håndboldkulturer og niveauer. De seneste år har vi besøgt blandt andet Polen og Ungarn. Uanset hvor rejsen går hen, så prioriterer vi at møde danske spillere i udlandet.
Vi har oplevet klubber som Füchse Berlin, FTC Rail-Cargo Hungaria og Veszprém, hvor vores spillere har:

  • Trænet i professionelle og eliteprægede miljøer
  • Spillet mod internationale modstandere
  • Oplevet, hvad der kræves for at konkurrere på højeste niveau
  • Mødt danske spillere i udlandet.


Det giver perspektiv – og det flytter grænser.

På håndboldlinjen har vi ekstra fokus på dig som målvogter. Målvogteren er en afgørende position – og trænes derefter.

Hos Sportsefterskolen Aabybro er målvogteren fuldt integreret i holdets træning og udvikling, samtidig med at der arbejdes målrettet med den individuelle præstation:

  • Løbende individuel sparring og feedback
  • Fokus på beslutningstagning, positionering og tempo
  • Specialiserede træningsforløb i udvalgte perioder


Vi udvikler målvogtere, der kan præstere – ikke kun træne.

Sportsefterskolen Aabybro har et stærkt samarbejde med Aalborg Håndbold omkring vores håndboldlinje.
For spillere med det rette niveau og mindset giver det en reel mulighed for at tage næste skridt:

  • Specialiserede træningsforløb i udvalgte perioder
  • Løbende individuel sparring og feedback
  • Fokus på beslutningstagning, positionering og tempo


Flere af vores spillere har allerede været en del af miljøet i Aalborg Håndbold.
Udtagelse sker på baggrund af niveau og potentiale i tæt dialog mellem Sportsefterskolen Aabybro og Aalborg Håndbold.

Har du brug for
mere info om linjen?

Eleverne og lærerne om håndboldlinjen

Hør fra vores fantastiske elever og lærere, hvordan det er at gå på linjen.

Frida

Elev på håndboldlinjen

“Jeg kan godt lide sammenholdet på holdet. Jeg har udviklet mig meget på SEA specielt mit angrebsspil.”

Allan Heine

Lærer og træner på håndboldlinjen

“Vi arbejder i dybden med teknik, spilforståelse og taktiske detaljer for at udvikle dine spidskompetencer. Gennem målrettet træning løfter vi den enkelte spiller til et højere niveau. Vi skaber spillere, der mestrer både deres rolle, holdet og helheden”

Nicholas

Elev på håndboldlinjen

“Jeg kan godt lidt fællesskabet på linjen og at vi lærer en masse forskellige måder at spille håndbold på, og det gør at jeg udvikler mig meget og bliver en bedre håndboldspiller.”

Lukas

Elev på håndboldlinjen

“Håndbold er fedt på grund af fællesskabet og at alle på holdet brænder for det”

Simon Saugstrup

Lærer og håndboldtræner

“På håndboldlinjen på SEA arbejder vi med mere end bare teknik og fysik. Vi kender værdien af en god spilforståelse og træner derfor evnen at træffe de rigtige valg i spillet. Håndbold er et fællesskab, vi træner sammen, spiller sammen og udvikler os sammen.”

Mille

Elev på håndboldlinjen

“Jeg har altid spillet håndbold og ville gerne have et fællesskab omkring håndbold og det fandt jeg her. For mig var det vigtigt at der er balance imellem at det var et højt niveau og vi stadig hygger os.”

Teamet bag linjen

Et godt team for linjen er alfa og omega. Vores team bag linjen glæder sig til at byde dig velkommen.

  • Allan Heine

    Lærer & håndboldtræner

    ​ah@sea.dk

  • Camilla Ranzau

    Lærer

    cr@sea.dk

  • Simon Saugstrup

    Lærer & håndboldtræner

    ss@sea.dk

  • Torben Jørgensen

    Lærer & håndboldtræner

    tj@sea.dk

Tilmeld dig

håndboldlinjen

Oplysninger om vores efterskole med håndbold.

Vælger du vores efterskole med håndbold, træder du ind i et år fyldt med udvikling og spændende oplevelser både på og uden for banen. Her får du chancen for at blive en stærkere håndboldspiller og person gennem målrettet træning og vejledning fra erfarne trænere. Med topmoderne faciliteter skaber vi rammerne for, at du kan vokse sportsligt og personligt. Som en del af vores håndboldlinje vil du også deltage i kampe og sociale arrangementer, der knytter stærke venskaber og giver minder for livet. Hos Sportsefterskolen Aabybro handler et efterskoleår om fællesskab, ambition og udvikling.

Fællesskab på håndboldlinjen

Når du vælger vores efterskole med håndbold, bliver du en del af et helt særligt fællesskab, hvor håndbold og sammenhold går hånd i hånd. Her får du mulighed for ikke kun at forbedre dine håndboldfærdigheder, men også at skabe stærke venskaber og lære at arbejde sammen som et team. På håndboldlinjen deler I både op- og nedture, altid med dine holdkammerater ved din side – både på banen og i hverdagen.

Vores håndboldlinje er noget særligt, fordi alle her deler en passion for håndbold og har et fælles mål om at udvikle sig. Træningen kan være udfordrende, men med opbakning fra dine medspillere bliver det både sjovere og mere motiverende. Her bor I sammen, spiser sammen og lever håndboldlivet sammen, hvilket skaber en unik samhørighed.

Hos os handler det om mere end bare håndbold – det er et fællesskab, hvor vi støtter hinanden, fejrer hinandens sejre og vokser både som spillere og mennesker. Når du vælger Sportsefterskolen Aabybros håndboldlinje, vælger du et efterskoleår fyldt med personlig udvikling, stærke venskaber og minder, der varer livet ud.

Oplev magien ved en håndbold efterskole

At vælge vores håndboldlinje er en fantastisk mulighed for dig, der ønsker at kombinere din passion for sport med personlig udvikling. På vores håndbold efterskole oplever eleverne ikke kun fremgang i deres sportslige færdigheder, men også et stort sammenhold.

Hverdagen på vores efterskoles håndboldlinje er fyldt med energi, glæde og sammenhold. Her mødes alle med samme interesser og drømme, hvilket skaber et unikt fællesskab. Træningen er selvfølgelig en central del af oplevelsen, men det er også de stunder uden for banen, der huskes længst.

Vores håndbold efterskole tilbyder mere end bare sport – det er en rejse mod selvstændighed og modning. De fælles oplevelser former og skaber bånd, der ofte varer længe efter efterskoleopholdet er slut. Uanset niveau kan alle finde deres plads på vores efterskoles håndboldlinje, hvor både begyndere og erfarne spillere har mulighed for at udvikle sig.

Andre linjer på vores efterskole

Udover vores håndboldlinje har vi en bred vifte af spændende linjer, der matcher forskellige interesser. Hvis du elsker at danse, er danselinjen det perfekte valg for dig. Ønsker du at fokusere på din kondition og styrke, kan vores fitnesslinje være et godt match. Fodboldlinjen er oplagt for dem, der brænder for fodbold, mens springlinjen giver talentfulde springere mulighed for at finpudse deres teknik. Er du til vintersport, vil ski- og snowboardlinjen give dig masser af action og nye oplevelser. Uanset hvilken linje du vælger, bliver du en del af et stærkt fællesskab og får et efterskoleår fyldt med uforglemmelige øjeblikke. Her kan du også udforske hele vores sortiment af linjer.

Kombinér håndboldlinjen med en anden linje

Drømmer du om at fordybe dig i håndbold, samtidig med at du udforsker andre interesser? På vores efterskole er håndboldlinjen stedet, hvor du netop kan gøre det. Vælg håndboldlinjen og kombiner din passion for håndbold med linjer som fitness eller dans. Dette giver dig en alsidig og spændende efterskoleoplevelse, hvor du kan udvikle dig som håndboldspiller og samtidig prøve kræfter med nye aktiviteter.