NYHED

Kom til SEA-dag

SEA-dag 2024

Så er tilmeldingen åben til SEA-dag 2024!

Lørdag den 20. januar 2024 er der SEA-dag.

Har du lyst til at opleve fede opvisninger med dit hold og god stemning, så er SEA-dag noget for dig.

SEA-dag er en dag, hvor tidligere elever og deres hold (Gymnastik, dans og andet showhold) har mulighed for at lave den første generalprøve på deres opvisning/show. Derudover kan I som hold opleve en lang række forskellige opvisninger/shows, heriblandt SEA 23/24’s egen opvisning.

Vi har følgende redskaber i vores springcenter, som I som hold kan låne:

  • DMT
  • 2 Nedspringsmåtter 3×5  
  • 2 Nedspringsmåtter 2×2 
  • 2 crashmåtter 2×4 
  • 2 minitrampoliner 
  • 2 tilløbsmåtter 
  • Pegasus 
  • Luftbane på 7,5 meter bred 
  • Luftbane på 9 meter bred 
  • Luftbane på 9 meter smal 
  • Skumplint 
  • Træplint 
Billede fra SEA-dag 2023

Hvis SEA-dag er noget for jer, så er tilmeldingen åben nu! Vær opmærksom på at den 5. januar er den sidste dag man kan tilmelde sig.

Tilmelding skal gøres via følgende link:
sportsefterskolen.dk/sea-dag

Når alle hold er blevet tilmeldt, vil I efterfølgende få et program tilsendt. Dette vil blive sendt ud i uge 1 2024.

Vi glæder os til at se jer!